Lær svensk ordforråd ved at skrive ord og sætninger fra ordkort. Flashcard-oversigten giver dig mulighed for at kontrollere dine fremskridt og vælge ordkort at lære.
Mennesker
Udseende
Hjem
Handle ind
Mad
Spise ude
Uddannelse og studier
Arbejde
Miljø
ordkortindstillinger
Ordkortene har deres specifikke indstillinger. Du kan foretage følgende ændringer for at tilpasse din oplevelse med ordforråd:Valg af antal ordkort pr. øvelse
Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Standardtallet er ti. At vælge en mindre mængde ordforråd kan være en god idé, hvis du er nybegynder.
Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn
Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Specialtegn accepteres som deres nærmeste latinske alfabet, når det er muligt. For eksempel, hvis ordet der skal skrives er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.
Fonetiske symboler i svensk udtale
Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt af symboler til at repræsentere lyde i det talte sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for svensk udtale med eksempler og beskrivelser, herunder udtalen af disse lyde på dansk.
Svenske vokaler
- /ɑː/ - som i mat, udtales /mɑːt/ (som "a" i far /fɑːr/)
- /ɛ/ - som i hem, udtales /hɛm/ (som "e" i bed /bɛd/)
- /eː/ - som i det, udtales /deː/ (som "e" i engelsk say /seɪ/)
- /iː/ - som i fil, udtales /fiːl/ (som "i" i film /film/)
- /oː/ - som i bok, udtales /buːk/ (som "u" i but /but/)
- /uː/ - som i hus, udtales /hʉːs/ (som "u" i engelsk food /fuːd/ men med rundede læber)
- /ʉː/ - som i fru, udtales /frʉː/ (ligner "u" i engelsk food /fuːd/ men med rundede læber)
- /øː/ - som i hör, udtales /høːr/ (ligner "ø" i dansk ø /øː/)
- /yː/ - som i by, udtales /byː/ (som "y" i dansk by /by/)
Svenske diftonger
- /ai̯/ - som i bai, udtales /bai̯/ (som "aj" i maj /maj/)
- /au̯/ - som i sauna, udtales /ˈsauna/ (som "au" i autobus /aʊtobus/)
- /ei̯/ - som i hej, udtales /hɛi̯/ (som "ej" i hej /hej/)
Svenske konsonanter
- /p/ - som i på, udtales /pɔː/ (som "p" i pen /pɛn/)
- /b/ - som i bil, udtales /biːl/ (som "b" i bil /bil/)
- /t/ - som i tala, udtales /ˈtɑːla/ (som "t" i tale /ˈtælə/)
- /d/ - som i dator, udtales /ˈdɑːtʊr/ (som "d" i dag /daː/)
- /k/ - som i katt, udtales /katː/ (som "k" i kat /kat/)
- /ɡ/ - som i gå, udtales /ɡoː/ (som "g" i gå /ɡɔː/)
- /f/ - som i få, udtales /foː/ (som "f" i fugl /fuːl/)
- /v/ - som i vin, udtales /viːn/ (som "v" i vinde /ˈvɪndə/)
- /s/ - som i sol, udtales /suːl/ (som "s" i sol /soːl/)
- /z/ - som i zo, udtales /zoː/ (som "z" i engelsk zebra /ˈziːbrə/)
- /ʃ/ - som i sjö, udtales /ʃøː/ (som "sj" i sjov /ʃoʊ/)
- /ɕ/ - som i tjej, udtales /ɕɛj/ (som "s" i dansk sjal /ʃal/ men mere palataliseret)
- /t͡ʃ/ - som i kex, udtales /t͡ʃɛks/ (som "tch" i engelsk chess /tʃɛs/)
- /d͡ʒ/ - som i jätte, udtales /ˈd͡ʒɛtə/ (som "dj" i engelsk jam /dʒæm/)
- /j/ - som i ja, udtales /jaː/ (som "j" i ja /ja/)
- /h/ - som i hatt, udtales /hatː/ (som "h" i hat /hat/)
- /l/ - som i liten, udtales /ˈliːtɛn/ (som "l" i lys /lys/)
- /r/ - som i ros, udtales /ruːs/ (som "r" i rose /roːsə/ - rullende)
- /ŋ/ - som i sjunga, udtales /ˈʃɵŋa/ (som "ng" i engelsk sing /sɪŋ/)
- /m/ - som i man, udtales /man/ (som "m" i mand /man/)
- /n/ - som i nej, udtales /nɛj/ (som "n" i nat /nat/)
Unikke træk ved svensk udtale
Svensk udtale har flere karakteristiske træk, der er vigtige for sprogstuderende.
- Vokallængde: Svensk har både korte og lange vokaler, og længden af vokalen kan ændre betydningen af ordet. For eksempel, vit (hvid) /viːt/ vs. vitt (vid) /vit/.
- Tonal accent: Svensk bruger to forskellige tone accenter til at skelne mellem ord. For eksempel, anden (anden) /ˈanːdɛn/ vs. anden (ånden) /ˈanːdən/.
- Retrofleks konsonanter: Nogle konsonanter, når de følger efter /r/, bliver retroflekser som for eksempel /ʈ/, /ɖ/, og /ɳ/. For eksempel, gärna (gerne) /ˈjærːna/.
- Hårde og bløde konsonanter: Udtalen af nogle konsonanter, som "k" og "g", ændrer sig afhængigt af den følgende vokal. For eksempel, kall (kold) /kal/ vs. kyrka (kirke) /ˈɕʏrka/.
- Endelige stemte konsonanter: I modsætning til mange sprog kan stemte konsonanter som /b/, /d/ og /ɡ/ forekomme i slutningen af ord og forblive stemte. For eksempel, skog (skov) /skuːɡ/.