Svenske ordkort
til ordforrådslæring

Du kan tilpasse ordkortøvelserne med følgende indstillinger:

• Valg af antal ordkort pr. øvelse

  Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Der vises som standard ti ordkort. Hvis du er nybegynder, kan du starte med færre kort pr. øvelse.

• Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn

  Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Når indstillingen er slået til, accepteres det nærmeste latinske bogstav i stedet for specialtegnet, hvis det kan konverteres. Hvis ordet for eksempel er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt af symboler til at repræsentere lyde i det talte sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for svensk udtale med eksempler og beskrivelser, herunder udtalen af disse lyde på dansk.

Svenske vokaler

• /ɑː/ - som i mat, udtales /mɑːt/ (som "a" i far /fɑːr/)
• /ɛ/ - som i hem, udtales /hɛm/ (som "e" i bed /bɛd/)
• /eː/ - som i det, udtales /deː/ (som "e" i engelsk say /seɪ/)
• /iː/ - som i fil, udtales /fiːl/ (som "i" i film /film/)
• /uː/ - som i bok, udtales /buːk/ (som "u" i but /but/)
• /ʉː/ - som i hus, udtales /hʉːs/ (som "u" i engelsk food /fuːd/ men med rundede læber)
• /ʉː/ - som i fru, udtales /frʉː/ (ligner "u" i engelsk food /fuːd/ men med rundede læber)
• /øː/ - som i hör, udtales /høːr/ (ligner "ø" i dansk ø /øː/)
• /yː/ - som i by, udtales /byː/ (som "y" i dansk by /by/)

Svenske diftonger

• /ai̯/ - som i maj, udtales /maj/ (som "aj" i maj /maj/)
• /au̯/ - som i sauna, udtales /ˈsauna/ (som "au" i autobus /aʊtobus/)
• /ei̯/ - som i hej, udtales /hɛi̯/ (som "ej" i hej /hej/)

Svenske konsonanter

• /p/ - som i på, udtales /pɔː/ (som "p" i pen /pɛn/)
• /b/ - som i bil, udtales /biːl/ (som "b" i bil /bil/)
• /t/ - som i tala, udtales /ˈtɑːla/ (som "t" i tale /ˈtælə/)
• /d/ - som i dator, udtales /ˈdɑːtʊr/ (som "d" i dag /daː/)
• /k/ - som i katt, udtales /katː/ (som "k" i kat /kat/)
• /ɡ/ - som i gå, udtales /ɡoː/ (som "g" i gå /ɡɔː/)
• /f/ - som i få, udtales /foː/ (som "f" i fugl /fuːl/)
• /v/ - som i vin, udtales /viːn/ (som "v" i vinde /ˈvɪndə/)
• /s/ - som i sol, udtales /suːl/ (som "s" i sol /soːl/)
• /s/ - som i zoo, udtales /suː/ (som s i sol; det skrevne z udtales ustemt her)
• /ʃ/ - som i sjö, udtales /ʃøː/ (som "sj" i sjov /ʃoʊ/)
• /ɕ/ - som i tjej, udtales /ɕɛj/ (som "s" i dansk sjal /ʃal/ men mere palataliseret)
• /ɕ/ - som i kex, udtales /ɕɛks/ (en palatal frikativ som i svensk tjej; ordet kan også udtales med /k/ først: /kɛks/)
• /j/ - som i jätte, udtales /ˈjɛtːɛ/ (som j i ja)
• /j/ - som i ja, udtales /jaː/ (som "j" i ja /ja/)
• /h/ - som i hatt, udtales /hatː/ (som "h" i hat /hat/)
• /l/ - som i liten, udtales /ˈliːtɛn/ (som "l" i lys /lys/)
• /r/ - som i ros, udtales /ruːs/ (som "r" i rose /roːsə/ - rullende)
• /ŋ/ - som i sjunga, udtales /ˈʃɵŋa/ (som "ng" i engelsk sing /sɪŋ/)
• /m/ - som i man, udtales /man/ (som "m" i mand /man/)
• /n/ - som i nej, udtales /nɛj/ (som "n" i nat /nat/)

Unikke træk ved svensk udtale

Svensk udtale har flere karakteristiske træk, der er vigtige for sprogstuderende.

• Vokallængde: Svensk har både korte og lange vokaler, og længden af vokalen kan ændre betydningen af ordet. For eksempel, vit (hvid) /viːt/ vs. vitt (hvidt, intetkøn) /vɪtː/.
• Tonal accent: Mange svenske sprogvarianter skelner mellem to toneaccenter, mens finlandssvensk normalt ikke gør. Sammenlign anden (anden) /ˈanːdɛn/ (1) og anden (ånden) /ˈanːdɛn/ (2).
• Retroflekse konsonanter: I mange sprogvarianter kan /r/ efterfulgt af en alveolær konsonant blive til en retrofleks konsonant som /ʈ/, /ɖ/ eller /ɳ/. I gärna (gerne) [ˈjæːɳa] bliver rn til retrofleks [ɳ].
• Hårde og bløde konsonanter: Udtalen af nogle konsonanter, som "k" og "g", ændrer sig afhængigt af den følgende vokal. For eksempel, kall (kold) /kalː/ vs. kyrka (kirke) /ˈɕʏrka/.
• Endelige stemte konsonanter: I modsætning til mange sprog kan stemte konsonanter som /b/, /d/ og /ɡ/ forekomme i slutningen af ord og forblive stemte. For eksempel, skog (skov) /skuːɡ/.