Man siger så meget! Du selv nu står
Ved det mål, hvor man sandhed til sidst erkender;
Du dømme nu selv, men rimelig vær.
Du bør ikke vente for meget her,
Thi kommer du med for stor forventning,
Så bringer dit håb kun slet forrentning,
Men stemmer du lidt din fordring ned,
Så vil du finde dig vel derved.
Du her kan spise din bedste ret,
Og spise dig i den ganske mæt,
Men at her den just er bedre lavet,
End du fik den, inden du blev begravet,
Jeg ikke bestemt dig love kan.
Det er også for meget forlangt, kære mand!
Du får den vin, som du gerne drak,
Du får din forrige røgtobak,
Men at varen er bedre her end på jord,
Det må jeg sige, jeg ikke tror. -
Vistnok er her børs og klubber i mængde,
Og aviser af hver en bredde og længde;
Kjøbenhavnsposten ligger og på vort bord,
Men du fejler, om her du den bedre tror,
Det er ganske den samme som hist på jord,
Den taler ganske på samme vis.
Du her og finder din adresavis,
Dog først for nylig man her den fik;
Tilforn, jeg ved ej, hvordan det gik,
Men på vejen hertil den blev til intet,
Og dens indholds flæsk, behørigen tintet
Med asylprospekter
Og vandprojekter
I bedemandsstil af kontorets vægter,
Undervejs var slettet aldeles ud,
Og den kom som en rent ulæselig klud.
Men nu, da papiret er mere fast,
Og trykkersværten er uden last,
Og især da Sibbern skriver deri,
Er der god forslag i dens maskepi.
Desuden holde vi Sibbern her,
Vi besidde hans bøger, én og hver,
Hans Kjærlighed mellem Mand og Qvinde,
Hans værker om Hegels Philosophie,
Hans Contemplation og Ironie;
Kort sagt, det hele fandtes herinde,
Ved adresavisen det blev komplet.