Finske ordkort
til ordforrådslæring

Du kan tilpasse ordkortøvelserne med følgende indstillinger:

• Valg af antal ordkort pr. øvelse

  Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Der vises som standard ti ordkort. Hvis du er nybegynder, kan du starte med færre kort pr. øvelse.

• Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn

  Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Når indstillingen er slået til, accepteres det nærmeste latinske bogstav i stedet for specialtegnet, hvis det kan konverteres. Hvis ordet for eksempel er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i talte sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for finsk udtale med eksempler og beskrivelser, herunder udtalen af disse lyde på dansk.

Finske vokaler

• /ɑ/ - som i talo, udtales /ˈtɑlo/ (som "a" i far /ˈfaːr/)
• /e/ - som i setä, udtales /ˈsetæ/ (som "e" i bed /bɛð/)
• /i/ - som i mies, udtales /ˈmies/ (som "i" i liv /ˈliːv/)
• /o/ - som i talo, udtales /ˈtɑlo/ (som "o" i godt /ˈɡʌt/)
• /u/ - som i kukka, udtales /ˈkukːɑ/ (som "u" i hus /ˈhuːs/)
• /y/ - som i kyllä, udtales /ˈkylːæ/ (som "y" i hyld /ˈhylt/)
• /æ/ - som i hätä, udtales /ˈhætæ/ (som "æ" i mæt /mæt/)
• /ø/ - som i höyhen, udtales /ˈhøyhen/ (som "ø" i mø /mø/)

Finske diftonger

• /ɑi/ - som i kai, udtales /kɑi/ (som "ej" i sej /saj/)
• /ei/ - som i seinä, udtales /ˈseinæ/ (som "ej" i hej /hɛj/)
• /ou/ - som i koulu, udtales /ˈkoulu/ (som "ou" i engelsk go /ɡoʊ/)
• /ui/ - som i suin, udtales /sui̯n/ (som "uj" i sku /ˈskuj/)
• /ie/ - som i tien, udtales /tien/ (som "ie" i kier /ˈkjer/)
• /yø/ - som i työ, udtales /tyø/ (en glidning fra y til ø i én stavelse, ikke en enkelt vokal som i fransk peur)

Finske konsonanter

• /p/ - som i paita, udtales /ˈpɑitɑ/ (som "p" i pen /pɛn/)
• /b/ - som i bussi, udtales /ˈbusːi/ (som "b" i banan /baˈnan/)
• /t/ - som i talo, udtales /ˈtɑlo/ (som "t" i tag /tɑ/)
• /d/ - som i delfiini, udtales /ˈdelfiːni/ (som "d" i dag /dɑ/)
• /k/ - som i kissa, udtales /ˈkisːɑ/ (som "k" i kat /kæt/)
• /ɡ/ - som i golf, udtales /ɡolf/ (som "g" i golf /ɡɔlf/)
• /f/ - som i fakta, udtales /ˈfɑktɑ/ (som "f" i fakta /ˈfɑktɑ/)
• /v/ - som i vesi, udtales /ˈvesi/ (som "v" i vinter /ˈvɛntɐ/)
• /s/ - som i sana, udtales /ˈsɑnɑ/ (som "s" i seng /sɛŋ/)
• /s/ - som i seepra, udtales /ˈseːprɑ/ (som s i sol)
• /ʃ/ - som i shakki, udtales /ˈʃɑkːi/ (som "sj" i sjov /ʃɑw/)
• /t͡ʃ/ - som i tšekki, udtales /ˈt͡ʃekːi/ (som ch i engelsk church /t͡ʃɜːt͡ʃ/)
• /ŋ/ - som i rengas, udtales /ˈreŋːɑs/ (som "ng" i engelsk sing /sɪŋ/)
• /h/ - som i hauska, udtales /ˈhɑuskɑ/ (som "h" i hotel /hoˈtɛl/)
• /l/ - som i lumi, udtales /ˈlumi/ (som "l" i løve /ˈløːvɐ/)
• /r/ - som i ranta, udtales /ˈrɑntɑ/ (som "r" i rød /ʁœð/)
• /m/ - som i mies, udtales /ˈmies/ (som "m" i mand /mɛn/)
• /n/ - som i nainen, udtales /ˈnɑinɛn/ (som "n" i nat /næt/)
• /j/ - som i jää, udtales /jæː/ (som "j" i ja /ja/)

Unikke træk ved finsk udtale

Finsk udtale har unikke træk, som er vigtige for elever at forstå.

• Vokalharmoni: Finsk vokalharmoni skelner mellem fortungevokalerne ä, ö, y og bagtungevokalerne a, o, u. De neutrale vokaler e og i kan forekomme med begge grupper. I simple ord blandes fortunge- og bagtungevokaler normalt ikke; sammensætninger og visse låneord er undtagelser.
• Konsonantgradation: Mange finske ord gennemgår en proces, hvor konsonanter veksler mellem stærke og svage former i forskellige grammatiske kontekster, som fx kukka (blomst, nominativ) vs. kukan (blomst, genitiv).
• Dobbelte bogstaver: På finsk markerer dobbelte bogstaver en længere vokal eller konsonant uden at flytte ordtrykket, som fx tuli (ild) vs. tuuli (vind).
• Fonemisk længde: Finsk skelner mellem korte og lange vokaler og konsonanter, hvilket kan ændre betydningen af et ord, som fx muta (mudder) vs. mutta (men).
• Rullende "r": Finsk r dannes med tungespidsen, som en rullelyd eller et kort slag. Det adskiller sig fra det almindelige danske r, som dannes længere bagtil. Du behøver ikke at lade r'et rulle længe i alle sammenhænge.