Lær finsk ordforråd ved at skrive ord og sætninger fra ordkort. Flashcard-oversigten giver dig mulighed for at kontrollere dine fremskridt og vælge ordkort at lære.
Mennesker
Udseende
Hjem
Handle ind
Mad
Spise ude
Uddannelse og studier
Arbejde
Miljø
ordkortindstillinger
Ordkortene har deres specifikke indstillinger. Du kan foretage følgende ændringer for at tilpasse din oplevelse med ordforråd:Valg af antal ordkort pr. øvelse
Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Standardtallet er ti. At vælge en mindre mængde ordforråd kan være en god idé, hvis du er nybegynder.
Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn
Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Specialtegn accepteres som deres nærmeste latinske alfabet, når det er muligt. For eksempel, hvis ordet der skal skrives er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.
Fonetiske symboler i finsk udtale
Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i talte sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for finsk udtale med eksempler og beskrivelser, herunder udtalen af disse lyde på dansk.
Finske vokaler
- /ɑ/ - som i talo, udtales /ˈtɑlo/ (som "a" i far /ˈfaːr/)
- /e/ - som i setä, udtales /ˈsetæ/ (som "e" i bed /bɛð/)
- /i/ - som i mies, udtales /ˈmies/ (som "i" i liv /ˈliːv/)
- /o/ - som i talo, udtales /ˈtɑlo/ (som "o" i godt /ˈɡʌt/)
- /u/ - som i kukka, udtales /ˈkukːɑ/ (som "u" i hus /ˈhuːs/)
- /y/ - som i kyllä, udtales /ˈkylːæ/ (som "y" i hyld /ˈhylt/)
- /æ/ - som i hätä, udtales /ˈhætæ/ (som "æ" i mæt /mæt/)
- /ø/ - som i höyhen, udtales /ˈhøyhen/ (som "ø" i mø /mø/)
Finske diftonger
- /ɑi/ - som i kai, udtales /kɑi/ (som "ej" i sej /saj/)
- /ei/ - som i seinä, udtales /ˈseinæ/ (som "ej" i hej /hɛj/)
- /ou/ - som i koulu, udtales /ˈkoulu/ (som "ou" i engelsk go /ɡoʊ/)
- /ui/ - som i suin, udtales /sui̯n/ (som "uj" i sku /ˈskuj/)
- /ie/ - som i tien, udtales /tien/ (som "ie" i kier /ˈkjer/)
- /yø/ - som i hyö, udtales /hyø/ (som fransk "eu" i peur /pœʁ/)
Finske konsonanter
- /p/ - som i paita, udtales /ˈpɑitɑ/ (som "p" i pen /pɛn/)
- /b/ - som i bussi, udtales /ˈbusːi/ (som "b" i banan /baˈnan/)
- /t/ - som i talo, udtales /ˈtɑlo/ (som "t" i tag /tɑ/)
- /d/ - som i delfiini, udtales /ˈdelfiːni/ (som "d" i dag /dɑ/)
- /k/ - som i kissa, udtales /ˈkisːɑ/ (som "k" i kat /kæt/)
- /ɡ/ - som i golf, udtales /ɡolf/ (som "g" i golf /ɡɔlf/)
- /f/ - som i fakta, udtales /ˈfɑktɑ/ (som "f" i fakta /ˈfɑktɑ/)
- /v/ - som i vesi, udtales /ˈvesi/ (som "v" i vinter /ˈvɛntɐ/)
- /s/ - som i sana, udtales /ˈsɑnɑ/ (som "s" i seng /sɛŋ/)
- /z/ - som i zebra, udtales /ˈzeːbrɑ/ (som "z" i zebra /ˈseːbrɑ/)
- /ʃ/ - som i shakki, udtales /ˈʃɑkːi/ (som "sj" i sjov /ʃɑw/)
- /ʈʂ/ - som i tšekki, udtales /ˈʈʂekːi/ (som "tj" i tjener /ˈtjɛnɐ/)
- /ŋ/ - som i rengas, udtales /ˈreŋɡɑs/ (som "ng" i engelsk sing /sɪŋ/)
- /h/ - som i hauska, udtales /ˈhɑuskɑ/ (som "h" i hotel /hoˈtɛl/)
- /l/ - som i lumi, udtales /ˈlumi/ (som "l" i løve /ˈløːvɐ/)
- /r/ - som i ranta, udtales /ˈrɑntɑ/ (som "r" i rød /ʁœð/)
- /m/ - som i mies, udtales /ˈmies/ (som "m" i mand /mɛn/)
- /n/ - som i nainen, udtales /ˈnɑinɛn/ (som "n" i nat /næt/)
- /j/ - som i jää, udtales /jæː/ (som "j" i ja /ja/)
Unikke træk ved finsk udtale
Finsk udtale har unikke træk, som er vigtige for elever at forstå.
- Vokalharmoni: Finske vokaler er opdelt i forreste (ä, ö, y) og bageste (a, o, u). Ord indeholder normalt enten forreste eller bageste vokaler, men ikke begge dele.
- Konsonant gradation: Mange finske ord gennemgår en proces, hvor konsonanter veksler mellem stærke og svage former i forskellige grammatiske kontekster, som fx kukka (blomst, nominativ) vs. kukan (blomst, genitiv).
- Dobbelt bogstaver: I finsk kan både vokaler og konsonanter være dobbelt, hvilket påvirker længden og trykket af stavelsen, som fx tuli (ild) vs. tuuli (vind).
- Fonemisk længde: Finsk skelner mellem korte og lange vokaler og konsonanter, hvilket kan ændre betydningen af et ord, som fx muta (mudder) vs. mutta (men).
- Rullende "r": Det finske /r/ ruller altid, i modsætning til det danske /r/, som kan være mere afslappet.