Nederlandske ordkort
til ordforrådslæring

Du kan tilpasse ordkortøvelserne med følgende indstillinger:

• Valg af antal ordkort pr. øvelse

  Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Der vises som standard ti ordkort. Hvis du er nybegynder, kan du starte med færre kort pr. øvelse.

• Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn

  Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Når indstillingen er slået til, accepteres det nærmeste latinske bogstav i stedet for specialtegnet, hvis det kan konverteres. Hvis ordet for eksempel er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.

Det internationale fonetiske alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lyde i talt sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for hollandsk udtale sammen med eksempler og beskrivelser, inklusive udtalen af disse lyde på dansk.

Vokaler i hollandsk

• /aː/ - som i maan, udtalt /maːn/ (som "a" i mand /man/)
• /ɑ/ - som i man, udtalt /mɑn/ (som "a" i kat /kat/)
• /eː/ - som i meen, udtalt /meːn/ (som "e" i men /men/)
• /ɛ/ - som i pet, udtalt /pɛt/ (som "e" i sen /sen/)
• /i/ - som i fiets, udtalt /fits/ (som "i" i mit /mit/)
• /oː/ - som i boot, udtalt /boːt/ (som "o" i god /god/)
• /ɔ/ - som i bos, udtalt /bɔs/ (som "o" i kom /kɔm/)
• /u/ - som i boek, udtalt /buk/ (som "u" i fuld /ful/)
• /y/ - som i buur, udtalt /byːr/ (ligner fransk "u" i lune /lyn/, ingen præcis ækvivalent på dansk, nærmest som "y" i fyldt /fylʔt/)
• /øː/ - som i neus, udtalt /nøːs/ (som "ø" i hør /høʁ/, ingen præcis ækvivalent på dansk, kan sammenlignes med "ø" i ø /ø/ med mere rundede læber)
• /ə/ - som i de, udtalt /də/ (som "e" i også /oʊsə/)

Diftonger i hollandsk

• /ɛi/ - som i mijn, udtalt /mɛin/ (som "aj" i kaj /kaj/)
• /œy/ - som i huis, udtalt /ɦœys/ (som "oy" i engelsk boy /bɔɪ/, ingen præcis ækvivalent på dansk, nærmest som "eu" i eufori /œufori/)
• /ɔu/ - som i koud, udtalt /kɔut/ (som "ou" i engelsk loud /laʊd/, ingen præcis ækvivalent på dansk, nærmest som "åu" i sjov /ʃɑu/)

Konsonanter i hollandsk

• /p/ - som i pen, udtalt /pɛn/ (som "p" i pen /pɛn/)
• /b/ - som i bed, udtalt /bɛt/ (som "b" i brød /brøʔd/)
• /t/ - som i tak, udtalt /tɑk/ (som "t" i tak /tɑk/)
• /d/ - som i doen, udtalt /dun/ (som "d" i dag /dɑʔ/)
• /k/ - som i kat, udtalt /kɑt/ (som "k" i kat /kat/)
• /ɡ/ - forekommer kun i lånord, fx i goal, udtalt /ɡoːl/ (som "g" i engelsk go /ɡoʊ/, ingen præcis ækvivalent på dansk)
• /f/ - som i fiets, udtalt /fits/ (som "f" i fod /foʊ/)
• /v/ - som i vuur, udtalt /vyːr/ (som "v" i vand /vanʔ/)
• /s/ - som i sok, udtalt /sɔk/ (som "s" i sol /soːl/)
• /z/ - som i zijn, udtalt /zɛin/ (som "s" i som /sʌm/)
• /ʃ/ - som i show, udtalt /ʃoʊ/ (som "sj" i sjov /ʃɑu/)
• /ʒ/ - som i genre, udtalt /ˈʒɑnrə/ (som "j" i fransk je /ʒø/)
• /x/ - som i acht, udtalt /ɑxt/ (som "ch" i nacht /nɑxt/)
• /ɣ/ - som i gaan, udtalt /ɣaːn/ (ligner fransk "r" i rouge /ʁuʒ/, ingen præcis ækvivalent på dansk)
• /h/ - som i huis, udtalt /ɦœys/ (som "h" i hånd /hoʊn/)
• /m/ - som i maan, udtalt /maːn/ (som "m" i mor /moʊ/)
• /n/ - som i net, udtalt /nɛt/ (som "n" i nat /nɑt/)
• /n/ - som i nieuw, udtalt /niw/ (som n i nat, ikke et nj-lydforløb)
• /ŋ/ - som i ring, udtalt /rɪŋ/ (som "ng" i engelsk sing /sɪŋ/)
• /l/ - som i lam, udtalt /lɑm/ (som "l" i lam /lam/)
• /r/ - som i rood, udtalt /roːt/ (kan være trillende "r" som i spansk perro /pero/)

Unikke træk ved hollandsk udtale

Selvom hollandsk udtale har ligheder med andre germanske sprog, har det også unikke træk, der er vigtige for dem, der lærer sproget.

• Skelnen mellem stemte og ustemte konsonanter: Hollandsk skelner klart mellem stemte og ustemte konsonanter. For eksempel, bed (seng) /bɛt/ vs. pet (kasket) /pɛt/.
• Ustemte slutkonsonanter: I hollandsk bliver obstruenter ustemte i slutningen af ord. For eksempel udtales hond (hund) som /hɔnt/ med en ustemt /t/ i stedet for en stemt /d/.
• Vokallængde: Vokaler kan være forskellige både i længde og klang og dermed ændre et ords betydning. Sammenlign man (mand) /mɑn/ med maan (måne) /maːn/.
• Diftonger: Hollandsk bruger flere diftonger, der kan være svære for udlændinge, som ij i mijn /mɛin/ og ui i huis /ɦœys/.
• Schwa: Schwa /ə/ er almindelig i ubetonede stavelser, som i de /də/ (bestemt artikel).
• Velære frikativer: /x/ og /ɣ/ er frikativer, der dannes med bagtungen nær den bløde gane; det præcise artikulationssted varierer regionalt. /x/ kan sammenlignes med ch i skotsk loch eller tysk Bach /bax/. /ɣ/ er den stemte modpart, ikke en lukkelyd som g i garderobe; det franske r i rouge er en anden lyd.

Nederlandsk, også kaldet hollandsk, er det officielle sprog i Nederlandene og et af Belgiens officielle sprog. I belgisk Flandern kaldes de regionale varianter ofte flamsk. Flamsk betegner her belgisk nederlandsk, ikke et særskilt standardsprog. Holland er en del af Nederlandene, ikke hele det nederlandsksprogede område.