Dagens statistik

Gennemførte øvelser
-
Indtastede tegn Indskrevne ord
-
Øvelsestid
-

Samlet statistik

Gennemførte øvelser
-
Indtastede tegn Indskrevne ord
-
Øvelsestid
-

Japanske ordkort
til ordforrådslæring

  • Husk ord ved at skrive dem
  • Ordforråd og blindskrift

Vælg et emne med japansk ordforråd, og skriv derefter ord og sætninger fra ordkortene. På den måde lærer du japanske ord og øver samtidig skrivepræcision i blindskrift.

Sådan bruger du japanske ordkort
  • Hvor du kan begynde: Start med et kendt emne, for eksempel familie, mad, hjem eller skole, og gå derefter videre til sværere grupper med japansk ordforråd.
  • Hvad du skal være opmærksom på, når du skriver: Øv dig i at huske japanske ord og indtaste dem med romaji. Skriv i et jævnt tempo.
  • Sådan følger du dine fremskridt: Linket til oversigten viser huskede japanske ordkort, dine fremskridt og ord, som du bør øve mere.

Mennesker

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

Udseende

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

Hjem

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

Handle ind

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

Mad

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

Spise ude

- - Start

- - Start

- - Start

Uddannelse og studier

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

Arbejde

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

Miljø

- - Start

- - Start

- - Start

- - Start

Ordforrådskort til skriveøvelse - Japansk

Ordkortindstillinger

Du kan tilpasse ordkortøvelserne med følgende indstillinger:

  • Valg af antal ordkort pr. øvelse

    Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Der vises som standard ti ordkort. Hvis du er nybegynder, kan du starte med færre kort pr. øvelse.

Fonetiske symboler i japansk udtale

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i talt sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for japansk udtale sammen med eksempler og beskrivelser, herunder udtalen af disse lyde på dansk.

Japanske vokaler

  • /a/ - som i あめ (ame), udtales /a.me/ (som "a" i far /faʁ/)
  • /i/ - som i いぬ (inu), udtales /i.nu/ (som "i" i is /is/)
  • /u/ - som i うみ (umi), udtales /u.mi/ (som "u" i fuld /ful/)
  • /e/ - som i えび (ebi), udtales /e.bi/ (som "e" i bed /bed/)
  • /o/ - som i おとこ (otoko), udtales /o.to.ko/ (som "o" i kom /kɔm/)

Japanske konsonanter

  • /k/ - som i かぜ (kaze), udtales /ka.ze/ (som "k" i kat /kʰæt/)
  • /ɡ/ - som i がっこう (gakkou), udtales /ɡak.koː/ (som "g" i god /ɡʌð/)
  • /s/ - som i さくら (sakura), udtales /sa.ku.ra/ (som "s" i sommer /sʌmʌ/)
  • /z/ - som i ぞう (zou), udtales /zoː/ (som "s" i is /is/, men stemt)
  • /t/ - som i たべもの (tabemono), udtales /ta.be.mo.no/ (som "t" i tak /tʰak/)
  • /d/ - som i でんしゃ (densha), udtales /den.ʃa/ (som "d" i dag /daː/)
  • /n/ - som i ねこ (neko), udtales /ne.ko/ (som "n" i net /nɛt/)
  • /h/ - som i はな (hana), udtales /ha.na/ (som "h" i hat /hat/)
  • /m/ - som i みず (mizu), udtales /mi.zu/ (som "m" i mor /moː/)
  • /r/ - som i りんご (ringo), udtales /riŋ.ɡo/ (som "r" i rød /ʁœð/, men kortere og mere som "d" i "dag")
  • /w/ - som i わかる (wakaru), udtales /wa.ka.ru/ (som "v" i vand /van/)
  • /j/ - som i やま (yama), udtales /ja.ma/ (som "j" i ja /ja/)

Japanske konsonantklynger

  • /ɕ/ - som i しろ (shiro), udtales /ɕi.ro/ (som "sj" i sjov /ɕɔu/)
  • /t͡ɕ/ - som i ちかてつ (chikatetsu), udtales /t͡ɕi.ka.te.tsu/ (som "tj" i tjære /tɕɛʁʌ/)
  • /ɸ/ - som i ふね (fune), udtales /ɸu.ne/ (ingen dansk ækvivalent, ligner "f" i engelsk fun /fʌn/, men udtales med begge læber)
  • /dz/ - som i あずま (adzuma), udtales /ad͡zu.ma/ (som "ds" i handske /han̩skə/)

Unikke træk ved japansk udtale

Selvom japansk udtale deler visse ligheder med andre sprog, har den også unikke træk, som er vigtige for studerende af sproget at forstå.

  • Toneaccent: I Tokyo-japansk skelner toneaccent mellem ord. はし (hashi, bro) [haɕi] (lav-høj) vs. はし (hashi, spisepinde) [haɕi] (høj-lav).
  • Vokallængde: Ligesom i dansk, har japansk korte og lange vokaler, som kan ændre betydningen af et ord. For eksempel, おばさん (obasan, tante) /o.ba.san/ vs. おばあさん (obaasan, bedstemor) /o.baː.san/.
  • Konsonantgemination: Længden af konsonanter kan også ændre betydningen af et ord. For eksempel, きて (kite, kom) /ki.te/ vs. きって (kitte, frimærke) /kit.te/.
  • Nosalt n: Nasalen ん fylder én mora, og udtalen ændrer sig efter den følgende lyd. I かんじ (kanji) udtales den omtrent som [n] før [dʑ]: [kan.dʑi]. [ɴ] er en mulig udtale i andre omgivelser, ikke en lyd, der kun findes i japansk. Den foregående vokal kan også blive nasaliseret.
  • Jævnt tempo: Japansk rytme beskrives i moraer, som bruges til at måle stavelsers vægt. En kort vokal tæller én mora, en lang vokal to; ん og den første del af en dobbelt konsonant tæller hver én. Moraerne danner grundlag for rytmen, men deres varighed varierer i tale.
  • Palatalisering: Foran /i/ har nogle konsonanter en palataliseret udtale: き (ki) kan skrives [kʲi]. Ved s kan du sammenligne さ [sa] med し (shi) [ɕi]. Eksemplerne viser, hvordan tungen bevæger sig mod ganen ved forskellige konsonanter.
  • Ustemte vokaler: Vokalerne /i/ og /u/ bliver ofte ustemte mellem ustemte konsonanter eller i visse positioner sidst i et ord. I です (desu, er) kan den sidste vokal være ustemt, [desɯ̥], og næsten uhørlig. Det sker også i høflig tale; en ustemt vokal er ikke nødvendigvis helt udeladt.
  • L- og V-lyde: Japansk skelner ikke /l/ fra sin sædvanlige r-lyd, et kort tungeslag [ɾ]. /v/ erstattes ofte med /b/, men nogle talere bruger [v] i låneord. Disse forskelle kan gøre dansk udtale vanskeligere for japanske talere.
Diagram Skjul