Ordforråd

Lær japansk ordforråd ved at skrive ord og sætninger fra ordkort. Flashcard-oversigten giver dig mulighed for at kontrollere dine fremskridt og vælge ordkort at lære.

 
ordkort udenad
fremskridt
resumé

Mennesker

Udseende

Hjem

Handle ind

Mad

Spise ude

Uddannelse og studier

Arbejde

Miljø

 
 

Flere ordkort vil snart blive tilføjet.

ordkortindstillinger

Ordkortene har deres specifikke indstillinger. Du kan foretage følgende ændringer for at tilpasse din oplevelse med ordforråd:
  • Valg af antal ordkort pr. øvelse

    Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Standardtallet er ti. At vælge en mindre mængde ordforråd kan være en god idé, hvis du er nybegynder.

Fonetiske symboler i japansk udtale

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i talt sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for japansk udtale sammen med eksempler og beskrivelser, herunder udtalen af disse lyde på dansk.

Japanske vokaler

  • /a/ - som i あめ (ame), udtales /a.me/ (som "a" i far /faʁ/)
  • /i/ - som i いぬ (inu), udtales /i.nu/ (som "i" i is /is/)
  • /u/ - som i うみ (umi), udtales /u.mi/ (som "u" i fuld /ful/)
  • /e/ - som i えび (ebi), udtales /e.bi/ (som "e" i bed /bed/)
  • /o/ - som i おとこ (otoko), udtales /o.to.ko/ (som "o" i kom /kɔm/)

Japanske konsonanter

  • /k/ - som i かぜ (kaze), udtales /ka.ze/ (som "k" i kat /kʰæt/)
  • /ɡ/ - som i がっこう (gakkou), udtales /ɡak.koː/ (som "g" i god /ɡʌð/)
  • /s/ - som i さくら (sakura), udtales /sa.ku.ra/ (som "s" i sommer /sʌmʌ/)
  • /z/ - som i ぞう (zou), udtales /zoː/ (som "s" i is /is/, men stemt)
  • /t/ - som i たべもの (tabemono), udtales /ta.be.mo.no/ (som "t" i tak /tʰak/)
  • /d/ - som i でんしゃ (densha), udtales /den.ʃa/ (som "d" i dag /daː/)
  • /n/ - som i ねこ (neko), udtales /ne.ko/ (som "n" i net /nɛt/)
  • /h/ - som i はな (hana), udtales /ha.na/ (som "h" i hat /hat/)
  • /m/ - som i みず (mizu), udtales /mi.zu/ (som "m" i mor /moː/)
  • /r/ - som i りんご (ringo), udtales /riŋ.ɡo/ (som "r" i rød /ʁœð/, men kortere og mere som "d" i "dag")
  • /w/ - som i わかる (wakaru), udtales /wa.ka.ru/ (som "v" i vand /van/)
  • /j/ - som i やま (yama), udtales /ja.ma/ (som "j" i ja /ja/)

Japanske konsonantklynger

  • /ɕ/ - som i しろ (shiro), udtales /ɕi.ro/ (som "sj" i sjov /ɕɔu/)
  • /t͡ɕ/ - som i ちかてつ (chikatetsu), udtales /t͡ɕi.ka.te.tsu/ (som "tj" i tjære /tɕɛʁʌ/)
  • /ɸ/ - som i ふね (fune), udtales /ɸu.ne/ (ingen dansk ækvivalent, ligner "f" i engelsk fun /fʌn/, men udtales med begge læber)
  • /dz/ - som i あずま (adzuma), udtales /ad͡zu.ma/ (som "ds" i handske /han̩skə/)

Unikke træk ved japansk udtale

Selvom japansk udtale deler visse ligheder med andre sprog, har den også unikke træk, som er vigtige for studerende af sproget at forstå.

  • Toneaccent: I modsætning til dansk stressaccent, bruger japansk toneaccent til at skelne mellem ord. For eksempel, はし (hashi, bro) /ha.ɕi/ vs. はし (hashi, spisepinde) /ha.ɕi/.
  • Vokallængde: Ligesom i dansk, har japansk korte og lange vokaler, som kan ændre betydningen af et ord. For eksempel, おばさん (obasan, tante) /o.ba.san/ vs. おばあさん (obaasan, bedstemor) /o.baː.san/.
  • Konsongemination: Længden af konsonanter kan også ændre betydningen af et ord. For eksempel, きて (kite, kom) /ki.te/ vs. きって (kitte, frimærke) /kit.te/.
  • Næsetone: Lyden /ɴ/ er unik i japansk, og forekommer i slutningen af stavelser og forårsager ofte nasalitet af de foregående vokaler, som i かんじ (kanji) /kaɴ.dʑi/.
  • Jævnt tempo: Japansk er et sprog med jævnt tempo (mora-timed), hvilket betyder, at hver mora (enhed af lyd, der bestemmer vægten af en stavelse) tager omtrent lige lang tid. Dette giver japansk dets rytmiske og konstante tempo, forskelligt fra det stress-timed tempo i dansk.
  • Palatalisering: Visse konsonanter, når de efterfølges af vokalen /i/, bliver palataliserede. For eksempel, き (ki) udtales /ki/, mens sekvensen し (shi) udtales /ɕi/, hvilket viser palataliseringen af "s"-lyden.
  • Elision: I uformel tale kan visse lyde blive udeladt, især vokaler. For eksempel, です (desu, er) kan udtales /des/ uden den afsluttende /u/ i uformelle sammenhænge.
  • Mangel på L- og V-lyde: Japansk har ikke lydene /l/ og /v/, hvilket kan være svært for japanske talere, der lærer dansk. Disse lyde erstattes ofte med /r/ og /b/.