Koreanske ordkort
til ordforrådslæring

Du kan tilpasse ordkortøvelserne med følgende indstillinger:

• Valg af antal ordkort pr. øvelse

  Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Der vises som standard ti ordkort. Hvis du er nybegynder, kan du starte med færre kort pr. øvelse.

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i det talte sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for koreansk udtale med eksempler og beskrivelser.

Koreanske vokaler

• /a/ - som i 아기 (agi), udtales /a.ɡi/ (som "a" i far /fɑːr/)
• /ɛ/ - som i 애기 (aegi), udtales /ɛ.ɡi/ (som "æ" i kat /kæt/)
• /i/ - som i 이 (i), udtales /i/ (som "i" i is /is/)
• /o/ - som i 오이 (oi), udtales /o.i/ (som "o" i korn /kʌrn/)
• /u/ - som i 우유 (uyu), udtales /u.ju/ (som "u" i hus /huːs/)
• /ɯ/ - som i 음악 (eumak), udtales /ɯ.mak/ (en lyd, der ligner den danske "y", men mere lukket og tilbagetrukket)
• /e/ - som i 에 (e), udtales /e/ (som "e" i sen /sen/)
• /we/ - som i 외국 (oeguk), udtales /we.ɡuk/ (begynder med /w/ som i engelsk wet, efterfulgt af /e/; nogle talere bruger den ældre monoftong /ø/)
• /ju/ - som i 유리 (yuri), udtales /ju.ɾi/ (j efterfulgt af u, ikke tysk ü som i Müll)

Koreanske diftonger

• /wa/ - som i 와인 (wain), udtales /wa.in/ (som "wa" i vand /van/)
• /wi/ - som i 위치 (wichi), udtales /wi.t͡ɕʰi/ (som "wi" i vinter /vin.tʌr/)
• /we/ - som i 웨이터 (weiteo), udtales /we.i.tʰo/ (som "we" i vægt /vɛkt/)
• /jo/ - som i 요리 (yori), udtales /jo.ri/ (som "jo" i jord /joːr/)

Koreanske konsonanter

• /p/ - som i 바다 (bada), udtales /pa.da/ (som "p" i pen /pɛn/)
• /b/ - som i 나비 (nabi), udtales [na.bi] (en stemt [b], ikke det normalt ustemte b i blad [blæːð])
• /t/ - som i 다리 (dari), udtales /ta.ri/ (som "t" i tak /tak/)
• /d/ - som i 바다 (bada), udtales [pa.da] (en stemt [d], ikke det normalt ustemte d i dag [dæːˀ])
• /k/ - som i 가 (ga), udtales /ka/ (som "k" i kat /kæt/)
• /ɡ/ - som i 고기 (gogi), udtales [ko.ɡi] (en stemt [ɡ], ikke det normalt ustemte g i gå [ɡ̊ɔːˀ])
• /s/ - som i 사과 (sagwa), udtales /sa.ɡwa/ (som "s" i sommer /ˈsʌmɐ/)
• /ɕ/ - som i 샤워 (syawo), udtales /ɕa.wʌ/ (som "sj" i sjov /sjɔːw/)
• /t͡ɕ/ - som i 저 (jeo), udtales /t͡ɕʌ/ (som "tj" i tjek /tjɛk/)
• /t͡ɕʰ/ - som i 처음 (cheoeum), udtales /t͡ɕʰʌ.ɯm/ (en aspireret version af "tj")
• /h/ - som i 하늘 (haneul), udtales /ha.nɯl/ (som "h" i hat /hat/)
• /m/ - som i 마음 (ma-eum), udtales /ma.ɯm/ (som "m" i mor /moːr/)
• /n/ - som i 나무 (namu), udtales /na.mu/ (som "n" i nat /nat/)
• /ŋ/ - som i 사랑 (sarang), udtales /sa.raŋ/ (som "ng" i engelsk song /sɒŋ/)
• /ɾ/ - som i 바람 (baram), udtales /pa.ɾam/ (som spansk "r" eller amerikansk engelsk "butter" /ˈbʌɾər/)

Unikke træk ved koreansk udtale

Selvom koreansk udtale deler visse ligheder med andre sprog, har den også unikke egenskaber, der er vigtige for lærende.

• Konsonantassimilering: Konsonanter kan tilpasse sig den følgende lyd. I 국물 (gungmul) (suppebouillon) udtales det skrevne ㄱ som [ŋ] foran ㅁ: [kuŋ.mul]. Det er nasal assimilation.
• Spændte konsonanter: Koreanske spændte konsonanter omfatter /p͈, t͈, k͈/. De udtales med større spænding i taleorganerne og skrives med dobbeltbogstaver i hangul, for eksempel ㅃ, ㄸ og ㄲ. Det er koreanske bogstaver, ikke romaniseringstegn.
• Aspirerede konsonanter: Aspirerede lukkelyde og affrikater, såsom /pʰ/, /tʰ/, og /kʰ/, udtales med et ekstra luftstød. Disse er adskilte fra deres ikke-aspirerede modparter.
• Vokalharmoni: Vokalharmoni var tidligere mere udbredt i koreansk. I moderne koreansk findes den stadig i visse verbalendelser, som -아 og -어, der vælges efter stammens vokal, og i udtryksfulde ord, der efterligner lyde eller handlinger.
• Stavelsesstruktur: Koreanske stavelser følger en streng struktur (C)V(C), hvilket betyder, at de kan begynde og slutte med en konsonant og skal have en vokal i midten. For eksempel, 학생 (haksaeng), udtales /hak.sɛŋ/.
• Lenition: De almindelige konsonanter /p, t, k/ er normalt ustemte i begyndelsen af en ytring og kan blive stemte [b, d, ɡ] mellem stemte lyde. Denne positionsbestemte ændring er ikke begrænset til uformel tale: 한국 (hanguk) udtales for eksempel [han.ɡuk̚].
• Intonation og regional toneaccent: Seoul-koreansk skelner ikke ord ved leksikalsk tryk eller en japansk type leksikalsk toneaccent. Intonationen markerer frasering og fremhævelse. Nogle regionale dialekter, blandt andet Gyeongsang-varianterne, har dog leksikalsk toneaccent.
• Elision: Lyde kan falde bort i sammenhængende tale, men det er ikke altid begrænset til uformelle samtaler. I 좋아 (joa) bortfalder stammens ㅎ i 좋- foran vokalen i -아: [t͡ɕo.a]. Det er ikke et /h/ sidst i hele ordet.