Norske ordkort
til ordforrådslæring

Du kan tilpasse ordkortøvelserne med følgende indstillinger:

• Valg af antal ordkort pr. øvelse

  Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Der vises som standard ti ordkort. Hvis du er nybegynder, kan du starte med færre kort pr. øvelse.

• Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn

  Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Når indstillingen er slået til, accepteres det nærmeste latinske bogstav i stedet for specialtegnet, hvis det kan konverteres. Hvis ordet for eksempel er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i talt sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for norsk udtale med eksempler og beskrivelser.

Norske vokaler

• /ɑː/ - som i tak, udtalt /tɑːk/ (som "a" i far /fɑːr/)
• /eː/ - som i se, udtalt /seː/ (som "e" i ses /ses/)
• /iː/ - som i bit, udtalt /biːt/ (som "i" i dit /dit/)
• /uː/ - som i sol, udtalt /suːl/ (som "o" i sol /sol/)
• /ʉː/ - som i hus, udtalt /hʉːs/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "u" i engelsk boot /buːt/)
• /œ/ - som i ønsker, udtalt /ˈœnskər/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "ø" i dansk sø /søː/)
• /yː/ - som i fy, udtalt /fyː/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "y" i fransk lune /lyn/)
• /æː/ - som i lære, udtalt /ˈlæːrə/ (som "æ" i mælk /mɛlk/)
• /øi/ - som i høy, udtalt /høy/ (som "øj" i høj /hɔj/)
• /ei/ - som i hei, udtalt /hæɪ/ (som "ej" i hej /hɛj/)

Norske konsonanter

• /p/ - som i panne, udtalt /ˈpɑnːə/ (som "p" i pen /pɛn/)
• /b/ - som i bil, udtalt /biːl/ (som "b" i bil /bil/)
• /t/ - som i tak, udtalt /tɑːk/ (som "t" i tak /tak/)
• /d/ - som i dag, udtalt /dɑːɡ/ (som "d" i dag /dæː/)
• /k/ - som i katt, udtalt /kɑtː/ (som "k" i kat /kat/)
• /ɡ/ - som i gutt, udtalt /ɡʉtː/ (som "g" i god /ɡoː/)
• /f/ - som i fisk, udtalt /fɪsk/ (som "f" i fisk /fesk/)
• /v/ - som i vann, udtalt /vɑnː/ (som "v" i vogn /vɔn/)
• /s/ - som i sol, udtalt /suːl/ (som "s" i sol /sol/)
• /ʃ/ - som i skje, udtalt /ʃeː/ (som "sj" i sjov /ɕɔu̯/)
• /ʂ/ - som i sjåfør, udtalt /ʂoːˈføːr/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "sj" i svensk sjuk /ɧʉːk/)
• /ç/ - som i kjøtt, udtalt /çœtː/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "ch" i tysk ich /ɪç/)
• /l/ - som i lys, udtalt /lyːs/ (som "l" i lys /lys/)
• /r/ - som i rød, udtalt /røːd/ (som "r" i rød /rœð/)
• /m/ - som i mann, udtalt /mɑnː/ (som "m" i mand /man/)
• /n/ - som i natt, udtalt /nɑtː/ (som "n" i nat /nat/)
• /ŋ/ - som i ring, udtalt /rɪŋ/ (som "ng" i engelsk song /sɒŋ/)
• /j/ - som i ja, udtalt /jɑː/ (som "j" i ja /ja/)

Unikke træk ved norsk udtale

Selvom norsk udtale har ligheder med andre skandinaviske sprog, har den også unikke træk, der er vigtige for elever at forstå.

• Tonal accent: Mange norske dialekter skelner ord ved toneaccent 1 og 2: bønder (bønder) /ˈbønːər/ (1) vs. bønner (bønner) /ˈbønːər/ (2).
• Retroflex konsonanter: I nogle dialekter resulterer kombinationen af /r/ med visse alveolare konsonanter som /t/ og /s/ i retroflex lyde som /ʈ/ og /ʂ/.
• Palatalisering: Nogle konsonanter, som /k/ og /g/, palataliseres foran frontvokaler, ligesom i andre sprog.
• Vokallængde: Ligesom i tjekkisk og japansk skelner norsk mellem korte og lange vokaler. For eksempel, skål (skål) /skoːl/ vs. skal (skal) /skɑl/. Dette ordpar adskiller sig både i vokallængde og klang: /oː/ og /ɑ/.
• Intonationsmønstre: Norsk intonation varierer mellem mange dialekter. Østnorsk og vestnorsk er brede dialektgrupper; toneaccenterne har ofte forskellige forløb, og der er også variation inden for hver gruppe.
• Konsonantklynger: Norsk bruger ofte konsonantklynger, der kan være udfordrende for dem, der lærer sproget, såsom i språk (sprog) /sproːk/.
• Dialektale variationer: Udtale kan variere betydeligt mellem forskellige norske dialekter, hvilket påvirker vokaler, konsonanter og intonationsmønstre. For eksempel kan udtalen af ordet jeg (jeg) variere fra /jæɪ/ til /je/ til /e/ afhængigt af regionen.