Ordforråd

Lær norsk ordforråd ved at skrive ord og sætninger fra ordkort. Flashcard-oversigten giver dig mulighed for at kontrollere dine fremskridt og vælge ordkort at lære.

 
ordkort udenad
fremskridt
resumé

Mennesker

Udseende

Hjem

Handle ind

Mad

Spise ude

Uddannelse og studier

Arbejde

Miljø

 
 

Flere ordkort vil snart blive tilføjet.

ordkortindstillinger

Ordkortene har deres specifikke indstillinger. Du kan foretage følgende ændringer for at tilpasse din oplevelse med ordforråd:
  • Valg af antal ordkort pr. øvelse

    Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Standardtallet er ti. At vælge en mindre mængde ordforråd kan være en god idé, hvis du er nybegynder.

  • Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn

    Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Specialtegn accepteres som deres nærmeste latinske alfabet, når det er muligt. For eksempel, hvis ordet der skal skrives er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.

Fonetik symboler i norsk udtale

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i talt sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for norsk udtale med eksempler og beskrivelser.

Norske vokaler

  • /ɑ/ - som i tak, udtalt /tɑːk/ (som "a" i far /fɑːr/)
  • /e/ - som i se, udtalt /seː/ (som "e" i ses /ses/)
  • /i/ - som i bit, udtalt /biːt/ (som "i" i dit /dit/)
  • /o/ - som i sol, udtalt /suːl/ (som "o" i sol /sol/)
  • /u/ - som i hus, udtalt /hʉːs/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "u" i engelsk boot /buːt/)
  • /ø/ - som i ønsker, udtalt /ˈœnskər/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "ø" i dansk /søː/)
  • /y/ - som i fy, udtalt /fyː/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "y" i fransk lune /lyn/)
  • /æ/ - som i ær, udtalt /æːr/ (som "æ" i mælk /mɛlk/)
  • /øi/ - som i høy, udtalt /høy/ (som "øj" i høj /hɔj/)
  • /ei/ - som i hei, udtalt /hæɪ/ (som "ej" i hej /hɛj/)

Norske konsonanter

  • /p/ - som i panne, udtalt /ˈpɑnːə/ (som "p" i pen /pɛn/)
  • /b/ - som i bil, udtalt /biːl/ (som "b" i bil /bil/)
  • /t/ - som i tak, udtalt /tɑːk/ (som "t" i tak /tak/)
  • /d/ - som i dag, udtalt /dɑːɡ/ (som "d" i dag /dæː/)
  • /k/ - som i katt, udtalt /kɑtː/ (som "k" i kat /kat/)
  • /ɡ/ - som i gutt, udtalt /ɡʉtː/ (som "g" i god /ɡoː/)
  • /f/ - som i fisk, udtalt /fɪsk/ (som "f" i fisk /fesk/)
  • /v/ - som i vann, udtalt /vɑnː/ (som "v" i vogn /vɔn/)
  • /s/ - som i sol, udtalt /suːl/ (som "s" i sol /sol/)
  • /ʃ/ - som i skje, udtalt /ʃeː/ (som "sj" i sjov /ɕɔu̯/)
  • /ʂ/ - som i sjåfør, udtalt /ʂoːˈføːr/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "sj" i svensk sjuk /ɧʉːk/)
  • /ç/ - som i kjøtt, udtalt /çœtː/ (ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "ch" i tysk ich /ɪç/)
  • /l/ - som i lys, udtalt /lyːs/ (som "l" i lys /lys/)
  • /r/ - som i rød, udtalt /røːd/ (som "r" i rød /rœð/)
  • /m/ - som i mann, udtalt /mɑnː/ (som "m" i mand /man/)
  • /n/ - som i natt, udtalt /nɑtː/ (som "n" i nat /nat/)
  • /ŋ/ - som i ring, udtalt /rɪŋ/ (som "ng" i engelsk song /sɒŋ/)
  • /j/ - som i ja, udtalt /jɑː/ (som "j" i ja /ja/)

Unikke træk ved norsk udtale

Selvom norsk udtale har ligheder med andre skandinaviske sprog, har den også unikke træk, der er vigtige for elever at forstå.

  • Tonal accent: Norsk har to forskellige tonale accenter, der kan ændre betydningen af et ord. For eksempel, bønder (bønder) /ˈbø̀nːər/ vs. bønner (bønner) /ˈbǿnːər/.
  • Retroflex konsonanter: I nogle dialekter resulterer kombinationen af /r/ med visse alveolare konsonanter som /t/ og /s/ i retroflex lyde som /ʈ/ og /ʂ/.
  • Palatalisering: Nogle konsonanter, som /k/ og /g/, palataliseres foran frontvokaler, ligesom i andre sprog.
  • Vokallængde: Ligesom i tjekkisk og japansk skelner norsk mellem korte og lange vokaler. For eksempel, skål (skål) /skuːl/ vs. skal (skal) /skɑl/.
  • Intonationsmønstre: Norsk har karakteristiske intonationsmønstre, der varierer mellem de to hoveddialekter: østnorsk og vestnorsk. Dette påvirker melodien i talt norsk.
  • Konsonantklynger: Norsk bruger ofte konsonantklynger, der kan være udfordrende for ikke-indfødte talere, såsom i språk (sprog) /sprɔːk/.
  • Dialektale variationer: Udtale kan variere betydeligt mellem forskellige norske dialekter, hvilket påvirker vokaler, konsonanter og intonationsmønstre. For eksempel kan udtalen af ordet jeg (jeg) variere fra /jæɪ/ til /je/ til /e/ afhængigt af regionen.