Polske ordkort
til ordforrådslæring

Du kan tilpasse ordkortøvelserne med følgende indstillinger:

• Valg af antal ordkort pr. øvelse

  Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Der vises som standard ti ordkort. Hvis du er nybegynder, kan du starte med færre kort pr. øvelse.

• Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn

  Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Når indstillingen er slået til, accepteres det nærmeste latinske bogstav i stedet for specialtegnet, hvis det kan konverteres. Hvis ordet for eksempel er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i talte sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for polsk udtale med eksempler og beskrivelser, inklusive udtalen af disse lyde på dansk.

Polske vokaler

• /a/ - som i mama, udtalt /ˈmama/ (som "a" i far /fɑ/)
• /ɛ/ - som i ser, udtalt /sɛr/ (som "æ" i træ /trɛ/)
• /i/ - som i igła, udtalt /ˈiɡwa/ (som "i" i is /is/)
• /o/ - som i kot, udtalt /kɔt/ (som "o" i kort /kʌt/)
• /u/ - som i but, udtalt /but/ (som "u" i gud /guð/)
• [ɔn] - som i kąt, udtalt [kɔnt] (her er ą [ɔ] efterfulgt af [n]; fransk bon /bɔ̃/ viser derimod en nasal vokal)
• [ɛɲ] - som i pięć, udtalt [pʲɛɲt͡ɕ] (her er ę [ɛ] efterfulgt af den palatale nasal [ɲ]; fransk bien /bjɛ̃/ viser derimod en nasal vokal)

Polske diftonger

• /aj/ - som i maj, udtalt /maj/ (som "aj" i maj /maj/)
• /ɛj/ - som i lej, udtalt /lɛj/ (som "ej" i hej /hɛj/)

Polske konsonanter

• /p/ - som i pies, udtalt /pʲɛs/ (som "p" i pen /pɛn/)
• /b/ - som i być, udtalt /bɨt͡ɕ/ (som "b" i bil /biːl/)
• /t/ - som i tak, udtalt /tak/ (som "t" i tak /tak/)
• /d/ - som i dom, udtalt /dɔm/ (som "d" i dam /dam/)
• /k/ - som i kot, udtalt /kɔt/ (som "k" i kat /kat/)
• /ɡ/ - som i go, udtalt /ɡɔ/ (som "g" i god /ɡɔð/)
• /f/ - som i fotel, udtalt /ˈfɔtɛl/ (som "f" i fin /fin/)
• /v/ - som i woda, udtalt /ˈvɔda/ (som "v" i vand /vɛn/)
• /s/ - som i sam, udtalt /sam/ (som "s" i sø /sø/)
• /z/ - som i zebra, udtalt /ˈzɛbra/ (den stemte modpart til "s" i dansk zebra /ˈsebra/)
• /ʃ/ - som i szkoła, udtalt /ˈʃkɔwa/ (som "sj" i sjov /ʃɔw/)
• /ʒ/ - som i żaba, udtalt /ˈʒaba/ (som "s" i pleasure /ˈplɛʒər/)
• /t͡ʃ/ - som i czek, udtalt /t͡ʃɛk/ (som "ch" i chokolade /ʃo.kɔ.laː/)
• /d͡ʒ/ - som i dżem, udtalt /d͡ʒɛm/ (som "dj" i djævel /ˈdjæ.vəl/)
• /ɲ/ - som i nie, udtalt /ɲɛ/ (som "nj" i canyon /ˈkæn.jən/)
• /l/ - som i las, udtalt /las/ (som "l" i læse /lɛ.sə/)
• /w/ - som i ławka, udtalt /ˈwafka/ (som "v" i vand /vɛn/)
• /r/ - som i ręka, udtalt /ˈrɛŋka/ (rullet "r", som i spansk perro /ˈpero/)
• /m/ - som i mama, udtalt /ˈmama/ (som "m" i man /man/)
• /n/ - som i nos, udtalt /nɔs/ (som "n" i net /nɛt/)

Unikke træk ved polsk udtale

Polsk udtale har flere unikke træk, der adskiller det fra andre sprog.

• Nasale vokaler: Bogstaverne ą og ę betegner nasale vokaler, bredt gengivet som /ɔ̃/ og /ɛ̃/, men udtalen afhænger af den følgende lyd. Foran lukkelyde udtales de normalt som en oral vokal efterfulgt af en nasal konsonant, som i kąt [kɔnt] og pięć [pʲɛɲt͡ɕ]. Ordfinalt ę udtales ofte [ɛ], så sammenligningen med franske nasalvokaler gælder ikke i alle positioner.
• Konsonantklynger: Polske ord indeholder ofte konsonantklynger, der kan være udfordrende for ikke-indfødte talere. For eksempel skrzydło (vinge) /ˈskʂɨdwɔ/.
• Palatalisering: Mange konsonanter i polsk har palataliserede versioner (som /ɲ/ og /ʑ/), når de efterfølges af visse vokaler eller bogstavet "i".
• Stemte og ustemte konsonanter: Polsk skelner mellem stemte og ustemte konsonanter. Udtalen kan også ændre sig efter de omgivende lyde. For eksempel har ordet dziadek (bedstefar) /ˈd͡ʑadɛk/ en stemt /d͡ʑ/, mens ciekawy (nysgerrig) /t͡ɕɛˈkavɨ/ har en ustemt /t͡ɕ/.
• Bløde og hårde konsonanter: Polsk skelner mellem bløde og hårde konsonanter. Sammenlign się /ɕɛ/, et refleksivt pronomen, der bruges i alle personer, med se /sɛ/, en talesprogsform af sobie. Eksemplerne viser /ɕ/ og /s/; pronomenernes former har også forskellig grammatisk brug.