Ordforråd

Lær tyrkisk ordforråd ved at skrive ord og sætninger fra ordkort. Flashcard-oversigten giver dig mulighed for at kontrollere dine fremskridt og vælge ordkort at lære.

 
ordkort udenad
fremskridt
resumé

Mennesker

Udseende

Hjem

Handle ind

Mad

Spise ude

Uddannelse og studier

Arbejde

Miljø

 
 

Flere ordkort vil snart blive tilføjet.

ordkortindstillinger

Ordkortene har deres specifikke indstillinger. Du kan foretage følgende ændringer for at tilpasse din oplevelse med ordforråd:
  • Valg af antal ordkort pr. øvelse

    Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Standardtallet er ti. At vælge en mindre mængde ordforråd kan være en god idé, hvis du er nybegynder.

  • Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn

    Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Specialtegn accepteres som deres nærmeste latinske alfabet, når det er muligt. For eksempel, hvis ordet der skal skrives er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.

Fonetiske symboler i tyrkisk udtale

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i talt sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for tyrkisk udtale med eksempler og beskrivelser, inklusive udtalen af disse lyde på dansk.

Tyrkiske vokaler

  • /a/ - som i kapı, udtales /kaˈpɯ/ (som "a" i far /ˈfaːr/)
  • /e/ - som i elma, udtales /ˈelma/ (som "e" i efter /ˈɛftɐ/)
  • /i/ - som i iyi, udtales /ˈiji/ (som "i" i tid /tiːð/)
  • /ɯ/ - som i kız, udtales /kɯz/ (har ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "u" i engelsk "cousin" /ˈkʌzɪn/, men uden runding af læberne)
  • /o/ - som i okul, udtales /oˈkul/ (som "o" i kom /kɔm/)
  • /u/ - som i umut, udtales /uˈmut/ (som "u" i hus /hus/)
  • /œ/ - som i ördek, udtales /ˈœrdɛk/ (som "ø" i før /føɐ̯/)
  • /y/ - som i yüz, udtales /jyz/ (som "y" i fysik /fyˈsik/)

Tyrkiske konsonanter

  • /p/ - som i para, udtales /paˈra/ (som "p" i pen /pɛn/)
  • /b/ - som i balık, udtales /baˈlɯk/ (som "b" i bog /bɔw/)
  • /t/ - som i tabak, udtales /taˈbak/ (som "t" i tand /tan/)
  • /d/ - som i deniz, udtales /deˈniz/ (som "d" i dag /dæɡ/)
  • /k/ - som i kalem, udtales /kaˈlɛm/ (som "k" i kat /kat/)
  • /ɡ/ - som i güzel, udtales /ɡyˈzæl/ (som "g" i god /ɡɔð/)
  • /f/ - som i fırın, udtales /fɯˈrɯn/ (som "f" i fisk /fesk/)
  • /v/ - som i vakit, udtales /vaˈkit/ (som "v" i væg /vɛɡ/)
  • /s/ - som i sel, udtales /sɛl/ (som "s" i sol /sol/)
  • /z/ - som i zeytin, udtales /zejˈtin/ (som "z" i zebra /ˈsebrɑ/)
  • /ʃ/ - som i şeker, udtales /ʃeˈkɛr/ (som "sj" i sjov /ɕɒw/)
  • /ʒ/ - som i jeoloji, udtales /ʒeoloʒi/ (som "s" i vision /ˈvɪʒən/)
  • /t͡ʃ/ - som i çay, udtales /t͡ʃaj/ (som "tj" i tjek /t͡ʃɛk/)
  • /d͡ʒ/ - som i cami, udtales /d͡ʒaˈmi/ (som "dj" i djem /d͡ʒɛm/)
  • /ɲ/ - som i yan, udtales /jan/ (som "nj" i ny /ny/)
  • /l/ - som i lamba, udtales /lamˈba/ (som "l" i lys /lys/)
  • /r/ - som i radyo, udtales /radjo/ (som "r" i radar /ˈʁɑːˌdɑ/)
  • /m/ - som i masa, udtales /maˈsa/ (som "m" i mand /man/)
  • /n/ - som i ne, udtales /ne/ (som "n" i net /nɛt/)
  • /j/ - som i yol, udtales /jol/ (som "j" i ja /ja/)
  • /ɾ/ - som i ara, udtales /aɾa/ (som "r" i amerikansk engelsk butter /ˈbʌɾər/)

Unikke træk ved tyrkisk udtale

Selvom tyrkisk udtale deler nogle ligheder med andre sprog, har det også unikke træk, som er vigtige for lærende at forstå.

  • Vokalharmoni: Tyrkisk bruger vokalharmoni, hvor vokalerne i et ord harmonerer for at være enten forreste eller bagerste vokaler. For eksempel, evler (huse) vs. kapılar (døre).
  • Blød "ğ": Bogstavet ğ (yumuşak ge) har ingen direkte ækvivalent på dansk og forlænger normalt den forudgående vokal, som i ağaç /aˈaʧ/ (træ).
  • Forreste og bagerste vokaler: Tyrkisk skelner mellem forreste (e, i, ö, ü) og bagerste vokaler (a, ı, o, u), hvilket er afgørende for korrekt udtale og vokalharmoni.
  • Tryk: Trykket i tyrkiske ord falder typisk på den sidste stavelse, selvom der er undtagelser, især i låneord og nogle oprindelige tyrkiske ord.
  • Stavelsesstruktur: Tyrkisk følger for det meste en CV (konsonant-vokal) stavelsesstruktur, hvilket gør udtalen relativt ligetil sammenlignet med sprog med mere komplekse stavelsesstrukturer.