Tyrkiske ordkort
til ordforrådslæring

Du kan tilpasse ordkortøvelserne med følgende indstillinger:

• Valg af antal ordkort pr. øvelse

  Du kan vælge, hvor mange ordkort du vil øve dig på under en skrivesession. Der vises som standard ti ordkort. Hvis du er nybegynder, kan du starte med færre kort pr. øvelse.

• Ændring af ikke-understøttede tastaturtegn

  Hvis dit tastaturlayout ikke understøtter visse specialtegn eller diakritiske tegn på det sprog, du øver med ordkort, kan systemet ignorere nogle af disse tegn. Når indstillingen er slået til, accepteres det nærmeste latinske bogstav i stedet for specialtegnet, hvis det kan konverteres. Hvis ordet for eksempel er único, og du skriver unico, fordi dit layout ikke understøtter accenter, vil det ikke blive betragtet som en fejl.

Det Internationale Fonetiske Alfabet (IPA) giver et standardiseret sæt symboler til at repræsentere lydene i talt sprog. Nedenfor er IPA-symbolerne for tyrkisk udtale med eksempler og beskrivelser, inklusive udtalen af disse lyde på dansk.

Tyrkiske vokaler

• /a/ - som i kapı, udtales /kaˈpɯ/ (som "a" i far /ˈfaːr/)
• /e/ - som i elma, udtales /ˈelma/ (som "e" i efter /ˈɛftɐ/)
• /i/ - som i iyi, udtales /ˈiji/ (som "i" i tid /tiːð/)
• /ɯ/ - som i kız, udtales /kɯz/ (har ingen direkte dansk ækvivalent, lignende "u" i engelsk "cousin" /ˈkʌzɪn/, men uden runding af læberne)
• /o/ - som i okul, udtales /oˈkul/ (som "o" i kom /kɔm/)
• /u/ - som i umut, udtales /uˈmut/ (som "u" i hus /hus/)
• /œ/ - som i ördek, udtales /ˈœrdɛk/ (som "ø" i før /føɐ̯/)
• /y/ - som i yüz, udtales /jyz/ (som "y" i fysik /fyˈsik/)

Tyrkiske konsonanter

• /p/ - som i para, udtales /paˈra/ (som "p" i pen /pɛn/)
• /b/ - som i balık, udtales /baˈlɯk/ (som "b" i bog /bɔw/)
• /t/ - som i tabak, udtales /taˈbak/ (som "t" i tand /tan/)
• /d/ - som i deniz, udtales /deˈniz/ (som "d" i dag /dæɡ/)
• /k/ - som i kalem, udtales /kaˈlɛm/ (som "k" i kat /kat/)
• /ɡ/ - som i gaz, udtales /ɡaz/ (som "g" i god /ɡɔð/)
• /f/ - som i fırın, udtales /fɯˈrɯn/ (som "f" i fisk /fesk/)
• /v/ - som i vakit, udtales /vaˈkit/ (som "v" i væg /vɛɡ/)
• /s/ - som i sel, udtales /sɛl/ (som "s" i sol /sol/)
• /z/ - som i zeytin, udtales /zejˈtin/ (som "z" i zebra /ˈsebrɑ/)
• /ʃ/ - som i şeker, udtales /ʃeˈkɛr/ (som "sj" i sjov /ɕɒw/)
• /ʒ/ - som i jeoloji, udtales /ʒeoloʒi/ (som "s" i vision /ˈvɪʒən/)
• /t͡ʃ/ - som i çay, udtales /t͡ʃaj/ (som "tj" i tjek /t͡ʃɛk/)
• /d͡ʒ/ - som i cami, udtales /d͡ʒaˈmi/ (som "dj" i djem /d͡ʒɛm/)
• /n/ - som i yan, udtales /jan/ (som n i nat, ikke et nj-lydforløb)
• /l/ - som i lamba, udtales /lamˈba/ (som "l" i lys /lys/)
• /r/ - som i radyo, udtales /radjo/ (som "r" i radar /ˈʁɑːˌdɑ/)
• /m/ - som i masa, udtales /maˈsa/ (som "m" i mand /man/)
• /n/ - som i ne, udtales /ne/ (som "n" i net /nɛt/)
• /j/ - som i yol, udtales /jol/ (som "j" i ja /ja/)
• /ɾ/ - som i ara, udtales /aɾa/ (som "r" i amerikansk engelsk butter /ˈbʌɾər/)

Unikke træk ved tyrkisk udtale

Selvom tyrkisk udtale deler nogle ligheder med andre sprog, har det også unikke træk, som er vigtige for dem, der lærer sproget.

• Vokalharmoni: På tyrkisk tilpasses vokalerne i endelser til ordstammens fortunge- eller bagtungevokaler. For eksempel: evler (huse) vs. kapılar (døre).
• Blød "ğ": Bogstavet ğ (yumuşak ge) forlænger ofte den foregående vokal, især foran en konsonant eller sidst i et ord. Mellem vokaler kan det falde bort; ved fortungevokaler kan det lyde som [j]. For eksempel udtales ağaç (træ) [aːt͡ʃ].
• Forreste og bagerste vokaler: Tyrkisk skelner mellem forreste (e, i, ö, ü) og bagerste vokaler (a, ı, o, u), hvilket er afgørende for korrekt udtale og vokalharmoni.
• Tryk: Trykket i tyrkiske ord falder typisk på den sidste stavelse, selvom der er undtagelser, især i låneord og nogle oprindelige tyrkiske ord.
• Stavelsesstruktur: Tyrkisk har både åbne stavelser, der ender på en vokal, og lukkede stavelser, der ender på en konsonant. For eksempel deles kapı (dør) i ka-pı, mens ev (hus) er en lukket stavelse.