Der var engang en Bonde, som hadde tre Sønner; han var i små Omstændigheter og gammel og svag, og Sønnerne ville ikke tage seg Noe til. Til Gården hørte en stor, god Skov, og den ville Faderen at Gutterne skulle hugge i og see at få betalt Noe på Gjelden.

Langt om længe fikk han dem også på det Trav, og den ældste skulle ut at hugge først. Da han var kommen bort i Skoven og begyndte at hugge på en gammel, skjægget Gran, kom et stort, digert Trold til ham. Dersom du hugger i Skoven min, skal jeg dræbe deg! sa Troldet. Da Gutten hørte det, kastede han øxen og løb hjem igjen, det bedste, han kunne. Han kom ganske forpustet hjem og fortalte det, som var hændt ham, men Faderen sa, at han var et Harehjerte; Troldene hadde aldrig hindret ham fra at hugge, da han var ung, meente han.

Den anden Dag skulle den anden Søn av sted og da gikk det netop lige eens. Da han vel hadde hugget nogle Hug i Granen, kom Troldet også til ham og sa: Dersom du hugger i min Skov, skal jeg dræbe deg! Gutten turde knap see på ham; kastede øxen og tok tilbeens ligsom Broderen. Da han kom hjem igjen, meente Faderen påny, at aldrig Troldene hadde hindret ham, da han var ung.

Den tredie Dag ville Askepot iveien. Ja du, sa de to ældste, du skal vel gjøre det færdigt du, som aldrig har været ude gjennom Døren. Han svarede ikke Noe på det, Askepot; men bad om at få dygtig Niste med seg. Moderen hadde ingen Suul, og hængte derfor Gryden på, forat briste Lidt til ham; det fikk han i Skræppen og lagde av Gårde. Da han hadde hugget en liden Stund, kom Troldet også til ham og sa: Dersom du hugger i min Skov, skal jeg dræbe deg! Men Gutten var ikke seen; han sprang bort i Skræppen etter Osten og krystede den, så Mysen sprøitede. Tier du ikke, sa han til Troldet - skal jeg klemme deg, som jeg klemmer Vandet av denne hvide Steen! Nei, Kjære, spar meg! sa Troldet, jeg skal hjælpe deg at hugge. Ja, på de Vilkår, sparede da Gutten ham, og Troldet var dygtig til at hugge, så de fikk fældet og ofugget mange Tylter om Dagen. Da det led mod Kvælden, sa Troldet: Nå kan du følge meg hjem, der er nærmere til meg end til deg. Ja, Gutten ble med, og da de kom hjem til Troldet, skulle det gjøre op Ilden på Skorstenen, men Gutten skulle gå etter Vand til Grødgryden; men der stod to Jernbøtter, så store og tunge, at han ikke engang årkede at løfte dem av Flekken. Så sa Gutten: Det er ikke værdt at tage med seg disse Småbøtterne; jeg vil gå etter hele Brønden, jeg. Nei, kjære Vene! sa Troldet, jeg kan ikke miste Brønden min; gjør du op Ilden, så skal jeg gå etter Vand.

Da han kom tilbage med Vandet, kogte de op en dygtig stor Grødgryde. Det er det samme - sa Gutten - vil du som jeg, skal vi kapæde? Å ja! svarede Troldet, for det tænkte han altid han skulle stå seg i. Da de satte seg tilbords, tok Gutten uformærket Skindskræppen og knyttede foran seg, og så øste han Meer i Skræppen, end han åd op. Da Skræppen var fuld, tok han sin Tollekniv op, og rispede en Flige i Skræppen. Troldet så på ham, men sa ikke Noe. Da de hadde ædt en god Stund til, lagde Troldet Skeen bort; nei nå årker jeg ikke meer! sa han. Du skal æde! svarede Gutten - jeg er knap halvmæt endnu, jeg. Gjør du, som jeg gjorde, og skjær et Hul på Maven, så æder du såmeget, du vil. Men det gjør vel gruelig ondt? spurgte Troldet. Å, ikke Noe som er at tale om, svarede Gutten. Så gjorde Troldet som Gutten sa, og så satte han Livet til; men Gutten tok alt det Sølv og Guld som fandtes i Bjerget og gikk hjem med. Med det kunne han saktens få betalt Noe på Gjelden.