Kongo-Staten er i disse Dage 20 År gammel; den skulle næsten ha trådt sine Barnesko; men vi får vel gide den endnu fem År til en så vigtig Operation. Rom skal jo heller ikke være bygget på en Dag, og et Kvart Sekel er ikke formeget til at erhverve, pacificere og sætte Skik og Orden på et Landområde, fem Gange større end Frakrige, med en Befolkning på mangfoldige Millioner, skilte i Hundreder av indbyrdes fiendtlige Racer, som alle har levet i sin oprindelige Naturtilstand fra Tidernes Morgen. Den unge Stat nærmer seg altså Slyngelalderen, man kan slutte seg til dens Evner og Karakter; og jeg vil i en Del Breve meddele lidt om det interessante Fænomen - L'Etat Indépendant du Congo, - om dets Historie og Institutioner, om Sort og Hvidt, om dagligt Liv og om diverse andet av blandet Indhold.
Jeg skriver naturligvis ikke for Videnskabsmænd eller for det faste Parquet i det geografiske Selskab; de Folk kjender jo al Verdens Geografi, Historie og Politik på sine Fingre; jeg vil kun prate lidt med Venner og Bekjendte og underholde i korte Stunder den store bloc av Avisslugere, hvis Kjennskap til Kongo formentlig opløser seg i en Del forholdsvis tomme Ord som: Livingstone, Stanley og Emin Pascha, - Kong Leopold, - meget stort Land, - Helvedes Klima, Kautschuk, Elfenben og Mishandling av de Indfødte; men herved, har man jo allerede lagt for Dagen både Amlendannelse og Medfølelse for de stakkels Sorte!
Kanske jeg også kunne friste endel yngre Læger, Jurister, Ingeniører og Officerer til at søge seg herned, og det ville ikke være det værste, de kunne gjøre i disse bedrøvelige Tider, da alle sidder forsamlede under den fælles Græde-Pil og opmuntrer hinanden gjensidig med monotome Klagesange; - medens Arbeidere, Håndverkere og unge Jorddyrkere, som vi selv har så inderlig god Brug for, drager ut i samlet Fylking.
Men - uden de bedste Anbefalinger nytter det ikke at melde seg, og man må, i Modsætning til hva man ellers pleier derhjemme, se mere på god Løn end på venlig Omgang.
Jeg ser vistnok, at man også i norske Aviser skriver om det sørgelige i, at Landets unge, udmerkede Sønner reiser ut til det forfærdelige Kongo, somd e ikke kjender noe til, og hvor et morderisk Klima langsomt, men sikkert vil tage deres kostbare Liv.
Ja, det er jo altid en Risiko, det kan man ikke negte for, og det skal jeg nok siden fortælle lidt om; men specielt Normændene har liden Grund til at beklage seg over Kongo; det er påfaldende hvor godt de har bjerget seg hernede i det vanskelige Klima. Her har aldrig været mange av dem, omkring 20 gjennemsnitlig i de senere År, medens her er ca. 120 Svensker, 20-40 Dansker og 250 Italienere. Og de har ikke mange Dødsfald i Årenes Løb at sørge over; et Par et bukket under for Sygdomme, og et Par Officerer er faldne i Krig med de Indfødte, men Officerer, og især de, som går i fremmed Tjeneste i urolige Tider, bør vel altid være forberedt på Døden under Udøvelsen av den ædle Krigskunst.
Jeg må også nævne den udmerkede Karrière, Normændene har gjort hernede, næsten allesammen, og endel Exempler vil i så Henseende være oplysende.
6 Officerer, yngre Folk omkring de 30, er blitt Kommandanter av 1ste Klasse, den høieste militære Grad, og med en Avlønning, som selv en norsk Statsråd kunne se seg om etter, og de er alle blitt betroet meget vigtige Poster. Den ældste av dem - Sundt - var, da han ifjor reiste hjem med megen Påskjønnelse av sin Virksomhet, Chef for det store Distrikt Manyema, den gamle Araberrede omkring Kasongo og Nyangwe. De husker Stanleys og Tippo-Tip's Udgangspunkt for Flodreisen.
En anden Kommandant, Engh, som er hjemme på Ferietur, har været Chef for det særdeles vigtige Grænsedistrikt Haut-Ituri, opover mod Nilen og de store Søer, med Engelskmændene som vagtsomme Naboer; en Stilling, han skjøttede til alles Tilfredshet, og hvori han nå er avløst av en tredie veltjent Kongo-Normand, Lund, som før var Chef for Stanleyfalls.
De tre andre Kommandanter, Sannes, Halling og Myhre, har ligeledes været overdraget ansvarsfulde og vigtige Hverv.
Den eneste norsk Læge, Inge Heiberg, har i de sidste 1,5 År hatt Opdrag at studere de forskjellige epidemiske Sygdomme i Kongo, navnlig "Sovesygen", og har som Statens Repræsentant reist og arbeidet sammen med en fra The Liverpool School of Tropical Medecin udsændt Lægekommission. Heiberg er her meget avholdt og anset som Læge.
Det er rart, at ikke flere yngre norske Læger søger hid; man skulle dog tro at her var meget at se og lære og meget interessant Stel både med det ydre og det indre Menneske, - av alle Racer og Kulører; nogle Atpåskillinger bør en dygtig Læge også kunne gjøre Regning på ved privat Praxis blandt Handelsfolk og Missionærer. Men de har vel fuldt op at gjøre hjemme, alle vore Læger; der er jo ikke formange av dem, bare en Doktor på hvert 1000-Tal friske Medmennesker!
Næsten samtlige Kongo-Læger er Italienere. Vore Ingeniører har heller ikke interesseret seg for Kongo; men Arbeidet har jo også været hårdt, - Jernbaneanlægget mellom Matadi og Léopoldville var ikke noe, man med Glæde meldte seg til!
Men det er ganske anderledes med de Ingeniørarbeider, som nå pågar i Øvre-Kongo, fra Stanley-Falls eller, som det nå heter, Stanleyville, og langs Floden tillands og tilvands, med Terrængundersøgelser, Baneanlæg og Kanaliseringer, med gode klimatiske Forhold og rimelige Arbeidsvilkår. Disse Arbeider vil forstættes i Årevis. Her er kun én norsk Ingeniør - Hutschinson - og han er Chef for de nye Anlægsverksteder i Stanleyville og formentlig bedst stillet av alle de fremmede Ingeniører, næsten udelukkende Italienere, som er knyttet til disse Anlæg.
Av norske Søfolk er én - Carlsen - Lods i Banana og har at lodse de store 4-5000 Tons Europa-Dampere opad Floden til Boma og Matadi, en Strækning på 150 Kilometer, - et meget vanskeligt og ansvarsfuldt Arbeide, da Flodens Dybde stadig skrifter, og Flodsengen altid er undergivet Forvandlingens Lov, idet der danner seg store Sandsbanker på de uoptænkeligste Steder.
En anden - Otto - er ligeledes Lods; han har den øverste Strækning nærmest Stanleyville; han skal holde Leden klar med Stager og Bøier og føre frem til Stanleyville de nye 500 Tons Lasteskibe.
Vor kjære Postbåd føres også av en norsk Sømand - Børgensen.
Vi er ny 5 Jurister hernede; en er Dommer for det uhyre Distrikt La Province Orientale, som også omfatter de ovennævnte Distrikter Manyema og Haut-Ituri; det har Størrelse som Frankrige og ligger mellom Kongo- og Aruwimifloden og de store Søer Albert-, Albert Edward- og Tanganika-Søen. Distriktets Hovedstation er Stanleyville, hvor også Dommeren bor.
Der findes udenfor Hovedstaden Boma kun tre juridisk uddannede Dommere, i Matadi, i Léopoldville og fra 1ste Januar iår - i Stanleyville. Men der arbeides for Tiden i Bruxelles på Oprettelsen av en ny Appeldomstol for hele Øvre-Kongo med Sæde i Stanleyville; den skal besættes med tre Medlemmer, og som en av disse er som bekjendt en Normand antaget. Alle de øvrige Jurister, som kommer hid, og som almindeligvis benævnes i Aviserne "Dommer i Kongo", er ansat i Påtalemyndighedens Tjeneste som Substituter eller Repræsentanter for General-Prokurøren i Boma, altså nærmest svarende til vore Statsadvokater.
Jac. Vogt er Substitut i det vanskelige Distrikt Abir som i længere Tid har været givet i Koncession til et belgisk Selskab, og hvor der nok er en Del at rydde op i, og hvor en dygtig Jurist har vel Brug for al sin Arbeidsevne og juridiske Takt. Distriktet ligger ret overfor Nouvelle Anvers på den venstre Flodbred og breder seg derfra langt ind i Landet. I Lothaires gamle Distrikt, Bangala, er Lund Substitut og R. Koht er ansat i det store Distrikt Uelle, hvor der også er nok at tage Vare på.
Endelig er den 5te Jurist, Munch-Naur, Magistrat i Justitsdirektionen i Boma, en god og interessant Stilling.
Man vil se, at de forholdsvis få Normænd hernede er kommet godt ivei; de kan være vel fornøiet med den Karrière, de har gjort, og den Behandling, de er blitt tildel. Klimatets Herjinger behøver de ikke klage over; det gamle Vikingeblod rinder endnu rødt gjennom deres Årer; en Del av dem har været her i 7-9 År og befinder seg alle vel.
Det kan jo også gjerne ved samme Leilighet nævnes, at vore Landsmænd her nyder megen Anseelse, og at de overalt roses for sin Ro og Takt, sin Dygtighet, Loyalitet og - robuste Natur.
Jeg skriver naturligvis ikke for Videnskabsmænd eller for det faste Parquet i det geografiske Selskab; de Folk kjender jo al Verdens Geografi, Historie og Politik på sine Fingre; jeg vil kun prate lidt med Venner og Bekjendte og underholde i korte Stunder den store bloc av Avisslugere, hvis Kjennskap til Kongo formentlig opløser seg i en Del forholdsvis tomme Ord som: Livingstone, Stanley og Emin Pascha, - Kong Leopold, - meget stort Land, - Helvedes Klima, Kautschuk, Elfenben og Mishandling av de Indfødte; men herved, har man jo allerede lagt for Dagen både Amlendannelse og Medfølelse for de stakkels Sorte!
Kanske jeg også kunne friste endel yngre Læger, Jurister, Ingeniører og Officerer til at søge seg herned, og det ville ikke være det værste, de kunne gjøre i disse bedrøvelige Tider, da alle sidder forsamlede under den fælles Græde-Pil og opmuntrer hinanden gjensidig med monotome Klagesange; - medens Arbeidere, Håndverkere og unge Jorddyrkere, som vi selv har så inderlig god Brug for, drager ut i samlet Fylking.
Men - uden de bedste Anbefalinger nytter det ikke at melde seg, og man må, i Modsætning til hva man ellers pleier derhjemme, se mere på god Løn end på venlig Omgang.
Jeg ser vistnok, at man også i norske Aviser skriver om det sørgelige i, at Landets unge, udmerkede Sønner reiser ut til det forfærdelige Kongo, somd e ikke kjender noe til, og hvor et morderisk Klima langsomt, men sikkert vil tage deres kostbare Liv.
Ja, det er jo altid en Risiko, det kan man ikke negte for, og det skal jeg nok siden fortælle lidt om; men specielt Normændene har liden Grund til at beklage seg over Kongo; det er påfaldende hvor godt de har bjerget seg hernede i det vanskelige Klima. Her har aldrig været mange av dem, omkring 20 gjennemsnitlig i de senere År, medens her er ca. 120 Svensker, 20-40 Dansker og 250 Italienere. Og de har ikke mange Dødsfald i Årenes Løb at sørge over; et Par et bukket under for Sygdomme, og et Par Officerer er faldne i Krig med de Indfødte, men Officerer, og især de, som går i fremmed Tjeneste i urolige Tider, bør vel altid være forberedt på Døden under Udøvelsen av den ædle Krigskunst.
Jeg må også nævne den udmerkede Karrière, Normændene har gjort hernede, næsten allesammen, og endel Exempler vil i så Henseende være oplysende.
6 Officerer, yngre Folk omkring de 30, er blitt Kommandanter av 1ste Klasse, den høieste militære Grad, og med en Avlønning, som selv en norsk Statsråd kunne se seg om etter, og de er alle blitt betroet meget vigtige Poster. Den ældste av dem - Sundt - var, da han ifjor reiste hjem med megen Påskjønnelse av sin Virksomhet, Chef for det store Distrikt Manyema, den gamle Araberrede omkring Kasongo og Nyangwe. De husker Stanleys og Tippo-Tip's Udgangspunkt for Flodreisen.
En anden Kommandant, Engh, som er hjemme på Ferietur, har været Chef for det særdeles vigtige Grænsedistrikt Haut-Ituri, opover mod Nilen og de store Søer, med Engelskmændene som vagtsomme Naboer; en Stilling, han skjøttede til alles Tilfredshet, og hvori han nå er avløst av en tredie veltjent Kongo-Normand, Lund, som før var Chef for Stanleyfalls.
De tre andre Kommandanter, Sannes, Halling og Myhre, har ligeledes været overdraget ansvarsfulde og vigtige Hverv.
Den eneste norsk Læge, Inge Heiberg, har i de sidste 1,5 År hatt Opdrag at studere de forskjellige epidemiske Sygdomme i Kongo, navnlig "Sovesygen", og har som Statens Repræsentant reist og arbeidet sammen med en fra The Liverpool School of Tropical Medecin udsændt Lægekommission. Heiberg er her meget avholdt og anset som Læge.
Det er rart, at ikke flere yngre norske Læger søger hid; man skulle dog tro at her var meget at se og lære og meget interessant Stel både med det ydre og det indre Menneske, - av alle Racer og Kulører; nogle Atpåskillinger bør en dygtig Læge også kunne gjøre Regning på ved privat Praxis blandt Handelsfolk og Missionærer. Men de har vel fuldt op at gjøre hjemme, alle vore Læger; der er jo ikke formange av dem, bare en Doktor på hvert 1000-Tal friske Medmennesker!
Næsten samtlige Kongo-Læger er Italienere. Vore Ingeniører har heller ikke interesseret seg for Kongo; men Arbeidet har jo også været hårdt, - Jernbaneanlægget mellom Matadi og Léopoldville var ikke noe, man med Glæde meldte seg til!
Men det er ganske anderledes med de Ingeniørarbeider, som nå pågar i Øvre-Kongo, fra Stanley-Falls eller, som det nå heter, Stanleyville, og langs Floden tillands og tilvands, med Terrængundersøgelser, Baneanlæg og Kanaliseringer, med gode klimatiske Forhold og rimelige Arbeidsvilkår. Disse Arbeider vil forstættes i Årevis. Her er kun én norsk Ingeniør - Hutschinson - og han er Chef for de nye Anlægsverksteder i Stanleyville og formentlig bedst stillet av alle de fremmede Ingeniører, næsten udelukkende Italienere, som er knyttet til disse Anlæg.
Av norske Søfolk er én - Carlsen - Lods i Banana og har at lodse de store 4-5000 Tons Europa-Dampere opad Floden til Boma og Matadi, en Strækning på 150 Kilometer, - et meget vanskeligt og ansvarsfuldt Arbeide, da Flodens Dybde stadig skrifter, og Flodsengen altid er undergivet Forvandlingens Lov, idet der danner seg store Sandsbanker på de uoptænkeligste Steder.
En anden - Otto - er ligeledes Lods; han har den øverste Strækning nærmest Stanleyville; han skal holde Leden klar med Stager og Bøier og føre frem til Stanleyville de nye 500 Tons Lasteskibe.
Vor kjære Postbåd føres også av en norsk Sømand - Børgensen.
Vi er ny 5 Jurister hernede; en er Dommer for det uhyre Distrikt La Province Orientale, som også omfatter de ovennævnte Distrikter Manyema og Haut-Ituri; det har Størrelse som Frankrige og ligger mellom Kongo- og Aruwimifloden og de store Søer Albert-, Albert Edward- og Tanganika-Søen. Distriktets Hovedstation er Stanleyville, hvor også Dommeren bor.
Der findes udenfor Hovedstaden Boma kun tre juridisk uddannede Dommere, i Matadi, i Léopoldville og fra 1ste Januar iår - i Stanleyville. Men der arbeides for Tiden i Bruxelles på Oprettelsen av en ny Appeldomstol for hele Øvre-Kongo med Sæde i Stanleyville; den skal besættes med tre Medlemmer, og som en av disse er som bekjendt en Normand antaget. Alle de øvrige Jurister, som kommer hid, og som almindeligvis benævnes i Aviserne "Dommer i Kongo", er ansat i Påtalemyndighedens Tjeneste som Substituter eller Repræsentanter for General-Prokurøren i Boma, altså nærmest svarende til vore Statsadvokater.
Jac. Vogt er Substitut i det vanskelige Distrikt Abir som i længere Tid har været givet i Koncession til et belgisk Selskab, og hvor der nok er en Del at rydde op i, og hvor en dygtig Jurist har vel Brug for al sin Arbeidsevne og juridiske Takt. Distriktet ligger ret overfor Nouvelle Anvers på den venstre Flodbred og breder seg derfra langt ind i Landet. I Lothaires gamle Distrikt, Bangala, er Lund Substitut og R. Koht er ansat i det store Distrikt Uelle, hvor der også er nok at tage Vare på.
Endelig er den 5te Jurist, Munch-Naur, Magistrat i Justitsdirektionen i Boma, en god og interessant Stilling.
Man vil se, at de forholdsvis få Normænd hernede er kommet godt ivei; de kan være vel fornøiet med den Karrière, de har gjort, og den Behandling, de er blitt tildel. Klimatets Herjinger behøver de ikke klage over; det gamle Vikingeblod rinder endnu rødt gjennom deres Årer; en Del av dem har været her i 7-9 År og befinder seg alle vel.
Det kan jo også gjerne ved samme Leilighet nævnes, at vore Landsmænd her nyder megen Anseelse, og at de overalt roses for sin Ro og Takt, sin Dygtighet, Loyalitet og - robuste Natur.