Plato, den bekjendte græske Vismand, udtalte, at de to største og herligste Gaver, som Naturen er istand til at skjænke os, først og fremst er en god Forstand og dernæst en harmonisk Skjønhet. Han satte disse Velsignelser høiere end Rigdom, Byrd og Magt.

Kan være, at enkelte Mennesker har en anden Opfatning end den gamle Vismand og siger: Nei, må vi da heller ønske os Helbred! Dog lad os da erindre, at lykkelige Besiddere av virkelig Skjønhet med Nødvendighet også må være i Besiddelse av Helbred; thi den førstnævnte Gave kan ei være tilstede uden at sidstnævnte er det; medens Helbred ofte kan findes, om Skjønheten mangler fuldstændig.

Skjønhet bør ei foragtes selv av dem, der træder Verdens Forfængelighet under Fødder. Skaberen er Skjønhedens Gud, hva næsten alt hans Værk og al hans Gjerning viser. Et eneste Blik på Naturen leverer et tilstrækkeligt Bevis derfor. Se bare på Paradisfuglene i deres lysende Fjærbeklædning og Påfuglen med dens pragtfulde Hale; betragt de flagrende Sommerfugle med deres fintformede, vakre Vingepar, og Blomsterne, som synes at kappes med hinanden i Formens og Farverigdommens Skjønhet. Og sluttelig over alle disse Ting det menneskelige Legeme, fuldkomment, således som det burde være, fuldkomment som Herren oprindelig skabte det.

Stiger vi et Trin lavere ned, kommer vi til at betragte Skjønhedens Værd fra de verdslige Beregningers Synspunkt. Selv seet fra et sådant, eier den mange og betydningsfulde Fordele. Næst Karakteren danner Ansigtet det vigtigste Grundlag for Dannelsen av de Omstændigheter, som bidrager til at udfylde vort Liv. Venskabsforbindelser bliver i Almindelighet først indgået på Grund av et eller andet tiltrækkende ved det Ydre, et fagert, mildt Ansigtsudtryk, en høi Pande for Eksempel og det længe forinden Karakteren bliver kjendt. Og hvor mange av disse Venskabsforbindelser mellom Mann og Kvinde går ikke senere over til Kjærlighet!

Mitt Ansigt er min Formue, siger Budeien i en gammel, engelsk Folkevise, og dette er slet ikke nogen dum Påstand. Antagelig tænkte hun blot på Ægteskab, men bortseet fra Fordelene ved Skjønhet i denne Henseende, har et godt Udseende ofte stort Værd i og under Kampen for Tilværelsen. Inden de mange forskjellige Livskald og Virksomheter hænder det ofte, at de, som har de mest tiltrækkende og intelligente Ansigter, vælges til at fylde visse Plasser med Forbigåelser av andre Ansøgere, som måske var mere skikkede derfor end de Foretrukne, men som til Gjengjæld manglede et stateligt Ydre. I talrige Livsforhold opdager både Menn og Kvinder, at deres Ansigt i Virkeligheten har den størte Betydning for deres Lykke. Skjønheten, er det blitt sagt, er et gyldent Scepter, som udøver en mægtig Indflydelse på vort Ve og Vel. Den har avgjort Menneskeskjæbner, regjeret Nationer og behersket Kongeriger.